Boganmeldelse: Livet du efterlod
Indlægget markeres hermed reklame, da bogen er tilsendt til anmeldelse af forfatteren og forlaget.
Forfatter: Lotte Elmann Wegner
Udgivelse: Montagne, 2019
Antal hjerter af fem mulige: ♥♥♥♥♥
Om Livet du efterlod
Albert bor i sit drivhus. Huset kan han ikke gå ind i. Der er sket for meget. Hans kone er væk. Hans børn er væk. Hver dag står han op og passer sine landområder. De af dem, der betyder noget at vedligeholde.
Udover Åsa og Christine har han ikke megen kontakt med omverden. Åsa arbejder i det lokale supermarked, og om natten går hun rundt i den lille by. Lægger mærke til alt det, andre ikke ser. Hun forstår. Hun er en stille observatør af byens liv. Christine er på den anden hånd en livlig del af byen.
En dag flytter en lille pige ind i huset tæt på Albert, og hendes lege tager hende på opdagelser, der åbner op for gamle sår og tvinger folk i byen til at løfte blikket fra livet som de kender det.
Mine tanker
For første gang i mit liv som anmelder efter et stjerne-/hjertebaseret rating system, har jeg følt, at jeg ikke havde nok hjerter at give.
Livet du efterlod er en overvældende, smuk og rørende fortælling om livet og døden. Om smerte, sorg og ensomhed, men også om kærlighed og overlevelse. Og den rev mig fuldstændig omkuld allerede fra første side.
Skrivestilen
Allerede da jeg læste et uddrag af bogen på Lottes hjemmeside, før jeg accepterede at modtage bogen til anmeldelse var jeg helt solgt til skrivestilen. Og jeg blev ikke på noget tidspunkt skuffet. I gymnasiet læste jeg et citat om modernismen, der lyder: “Man kan kun beskrive en knust verden med en knust syntaks.” Et citat, der siden har haft stor betydning for mig, og som i høj grad gør sig gældende for Lottes værk. Livet du efterlod er en smertelig fortælling om knuste mennesker, der kæmper for at hele og Lotte forener det hele med sin smukke og knuste skrivestil. Sætninger, der knækker og bliver korte mavepustere. Sætninger, der flyder som strømmen i en flod. Smukke. Voldsomme. Ord, der vikler sig om læseren, så man til tider næsten glemmer handlingen og blot lader sig føre med af strømmen.
“Manglen på lyd gravede langsomt marven ud af knoglerne på hende, så hun følte sig underlig hul. Som fandtes hun ikke i stilheden. Jo mere hun tænkte over det, desto mere ved hun, at det er rigtigt. Man ser folk, man taler med, kigger på dem, møder deres blik. Anerkender, at de findes. Uden ord er man ikke.”
Lotte Elmann Wegner, Livet du efterlod s. 223
Jeg er fuldstændig fortabt i Lottes skrivestil. Uanset handlingen i historien havde jeg nydt at læse den, bare for at opleve, hvordan Lotte gennem ordvalg og sætningsopbygning kan påvirke mig følelsesmæssigt. Tvinge mig til både at føle mig fortabt og båret let gennem livene i historien.
Handlingen
Livet du efterlod er fortalt fra flere synsvinkler og er ikke blot en fortælling om en enkelt handling, men nærmere flere fortællinger, der skaber en handling. Flere liv, der leves i samme område, påvirkes af hinanden, og alle hænger sammen med den ene ulykkelige hændelse, der får alt til at gå lidt i stå. Albert har mistet sin familie og bor nu alene i et gartneri i udkanten af byen. Alt, hvad han foretager sig gør han af pligt. Fordi han må. Fordi han har besluttet at han skal. Og imens ser folk omkring ham til. Nænner ikke at blande sig. Har deres egne sorger, hemmeligheder og beslutninger at se til. Og jeg er vild med, hvordan alles liv er viklet ind i hinanden. Hvordan alle mennesker har deres oplevelse af samme hændelse. Hvordan Lotte så fint formår at beskrive, hvordan et liv påvirker så mange andre liv. Hvordan vi får løftet blikket en dag og ser mere end vores egen smerte.
Fortællingen bevæger sig langsomt frem, hele tiden fulgt af den ene afsløring efter den anden. Og det er aldrig kedeligt. På intet tidspunkt føles den langsomme udvikling spildt. Den føles nærmere som en nødvendighed for at kunne åbne øjnene, løfte blikket og virkelig se de her mennesker.
Hvem kan læse Livet du efterlod
Livet du efterlod er til læseren, der vil fordybe sig i sin læsning og også gerne ønsker en sproglig oplevelse lige såvel som et fængende plot. Livet du efterlod kræver ro og giver tifold igen allerede inden sidste side er vendt, når man har overgivet sig til læsningen. Livet du efterlod er til dem, der holder af at blive kræet for med nøje udvalgte og sammensatte ord. Til læseren, der værdsætter gennemarbejdede tekster, og særligt til læseren, der holder af karakter-drevne historier. Denne genre er meget ny for mig, og jeg ved ikke helt, hvad den minder om, men jeg tænker, at læsere, der normalt holder af slægtsromaner, ville komme til at holde af denne. Derudover vil jeg primært anbefale bogen til voksne.
Mange tak til Lotte og forlaget Montagne for at sende mig et eksemplar af bogen til anmeldelse. Denne anmeldelse er udelukkende udtryk for min ærlige mening om værket.